Hanne Ørstavik

Hanne Ørstavik

 

Hanne Ørstavik (f. 1969) er en norsk forfatter, der med et imponerende bagkatalog har markeret sig som en af Norges stærkeste litterære stemmer siden debuten Hakk fra 1994. Det har resulteret i et hav af priser i Norge, og hendes bøger er oversat til flere sprog – også dansk. Som få andre har hun så præcist sat ord på det kvindelige begær og den kvindelige kropslighed, og også på forholdet mellem mennesker, sprog og eksistens. Hendes seneste roman Hyænerne fra 2011 (da. 2012) behandler med vanlig sproglig omhu individets indre væsen i kamp med sig selv.