Iben Mondrup

Iben Mondrup

 

Iben Mondrup (f. 1969) er født i Danmark og opvokset på Grønland, hvor hun boede, til hun var atten år. Tilbage i Danmark studerede hun på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvorfra hun dimitterede i 2003. Hun debuterede som forfatter i 2009 med bogen Ved Slusen, men det var med romanen Godhavn, der fortalte om en barndom på Grønland, at hun i 2014 fik sit brede litterære gennembrud. Fortællingen om barndom og opvækst er også et tema i Karens minde fra 2016, der blev modtaget af begejstrede anmeldere og læsere, og som hun modtog Blixenprisen for i 2017.