Lea Løppenthin

Lea Løppenthin

 

Lea Marie Løppenthin (f. 1987) er uddannet fra forfatterskolen i 2013, og inden da havde hun læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun debuterede med den anmelderroste Nervernes adresse i 2014, der i syv lange digte omhandler nervøsitet og eksistentiel frygt, men gør det i et afvæbnende og opfindsomt sprog. I 2016 udkom både Marts er bedst og Panser, der igen viste Lea Marie Løppenthin som en digter, der kunne balancere på kanten af det naivistiske og poetiske. Hun er aktuel med radiodramaet Persefone stikker af, der blev opført første gang i slutningen af 2017.