Nael Eltoukhy

Nael Eltoukhy

 

Nael Eltoukhy (f. 1978) er en egyptisk forfatter, oversætter og journalist. Med romanerne Layla Antur og 2006 har han markeret sig som en af Egyptens mest spændende forfattere. Med et satirisk bid og fragmenterede handlingsforløb er han ofte blevet omtalt som en post-modernistisk forfatter – selv foretrækker han at omtale sine bøger som ”eksperimenterende underholdningslitteratur”. Foruden arbejdet som forfatter og journalist oversætter Nael Eltoukhy også fra hebraisk til arabisk. Han har oversat to romaner fra hebraisk og oversætter i øvrigt løbende digte på sin egen blog.