Stig Larsson

Stig Larsson

Stig Larsson (f. 1955) er en svensk forfatter, dramatiker og filminstruktør, der siden debuten Autisterne i 1979 har været en indflydelsesrig figur i svensk og nordisk litteratur. Hans til tider selvudleverende og skandaleombruste stil har haft stor indflydelse på forfattere som Tomas Espedal og Karl Ove Knausgaard, der begge to er erklærede fans. I Sverige har han da også været en omdiskuteret personlighed uden for den litterære offentlighed, men med et væld af litterære priser har der ikke været meget tvivl om hans litterære formåen. Udover sit litterære arbejde har Stig Larsson både skrevet filmmanuskripter og instrueret flere film.